Kategori: Forside

Kontakt og priser

Klinik

Nørreport
Kiropraktik i Centrum

Linnesgade 25, 3. sal                                                                                                                                            1361 København K
Telefon: 33 12 39 20

Online booking mulig via
www.kiropraktikicentrum.dk
Se kort

Priser

Konsultation: 1.150,00 kr.  60 min.
Opfølgende behandlinger 700 kr. 30 min.


Keramik på forsiden: Annabelle Adie: www.annabelleadie.com

Ideer til workshops

Lige nu tilbyder jeg to workshops, som begge handler om at øge sin kropsbevidsthed i hverdagen på et let måde. En let, legende og kreativ måde at vinkle kropsbevidsthed!
 
Det første workshop henvender sig til alle, der ønsker at forøge deres kropsbevidsthed effektivt i hverdagen og at have en forståelse for, hvordan de kan interagere bedre med andre; uanset hvad ens motivation for at deltage er.
Den anden henvender sig til skoler og/eller arbejdspladser.

WORKSHOP 1: KROPBEVIDSTHED OG LEG

Varighed:
Kurset er et dagskursus, der som udgangspunkt starter kl. 09.00 og slutter kl. 16.00.
Målgruppe:
Dig, der ønsker at være mere bevidst om, hvordan din krop hjælper dig i din fremtoning, med dit helbred, med din kreativitet og med dine evner til at kommunikere med andre.
Med andre ord henvender kurset sig til dig, der gerne vil bruge din krops ressourcer på en anden og bedre måde. En måde, der kan gøre dig i stand til at være mere nærværende, føle dig mere i kontrol over eget helbred og derigennem få en mere optimal hverdag. Uanset om det er i din fritid eller på arbejde. Eller om du er i pressede eller afslappede situationer.
Indhold:
I kursuset tager vi udgangspunkt i det legende univers, idet der gennem legen skabes et frirum, der giv- er adgang til mere energi, større frihed i kroppen og en kreativ tankegang. Derfor vil kurset være et skifte mellem leg, kropsøvelser og teori, der belyser, hvordan kroppen hænger sammen. Øvelserne vil være tilrettelagt, så man skiftevis laver dem hver for sig og i små eller større grupper.

Kurset adskiller sig ved at bruge kreativitet og leg til at opnå hurtige og effektive resultater, som er let at integrere i hverdagen og kan bruges efter workshoppen er afholdt.

Det får du som kursist med hjem:

  • Mere nærvær i hverdagen og tilstedeværelse i din krop
  • Øget energi og forebyggelse af udmattelse
  • Holder dig funktionel og arbejdsdygtig selv under stressede situationer
  • Opfrisker din krop og dit sind
  • Hjælper dig til at se nye løsningsmodeller til problemer
  • Trigger din kreativitet og innovation
  • Opmuntrer dig til et bedre teamwork
  • Enkle redskaber til at bruge din krop til at formidle budskaber i små eller større forsamlinger

Ved at kombinere vores krops bevidsthed med kreativitet fremstår vi mere autentiske, afslappede og troværdige i vores møde og kommunikation med andre. Vi lærer at indtage et rum med en naturlighed og en åbenhed i os selv.

Antal:
Det ideelle antal kursister er 16-18 deltagere

Sted:
Det endelige sted vil blive annonceret i forbindelse med et konkret kursus, men kan finde sted i hele landet.

Pris:
Kontakt mig gerne, såfremt du/I ønsker et tilbud og evt. også en tilpasset workshop til lige netop jeres organisation og behov.

WORKSHOP II: ”SÆLG FRA HJERTET” (Intensivt forløb)

Varighed:
Kurset er et dagskursus, der starter kl. 13.00 og slutter kl. 17.00.

Målgruppe:
Dig, der ønsker at være mere bevidst om, hvordan din krop hjælper dig i din fremtoning, med dit helbred, med din kreativitet og med dine evner til at kommunikere med andre.

Med andre ord kurset henvender sig til folk, der gerne vil bruge deres krops ressourcer på en anden og bedre måde. En måde, der kan gøre dig i stand til at være mere nærværende, føle dig mere i kontrol over eget helbred og derigennem få en mere optimal hverdag. Uanset det er i din fritid eller på arbejde. Eller om du er i pressede eller afslappede situationer.

Indhold:
Med færre deltagere vil vi på dette kursus køre et mere intensivt forløb. Vi tager udgangspunkt i det legende univers, idet der gennem legen skabes et frirum, der giver adgang til mere energi, større frihed i kroppen og en kreativ tankegang. Derfor vil kurset være et skifte mellem leg, kropsøvelser og teori, der belyser, hvordan kroppen hænger sammen. Øvelserne vil være tilrettelagt, så man skiftevis laver dem hver for sig og i små grupper.

Der vil blive lagt særligt vægt på hvordan kommunikationen starter ved at indtage et rum og ved at lære at lytte til andre, før man bruger ord. Ved at være bevidst om kroppen og med fokus på hvordan man bruger sin stemme, får man en større gennemslagskraft.

Den enkelte kursist vil få feedback med særligt med fokus på at finde frem til egne personlige redskaber, som netop er tilpasset, den du er.

Det får du som kursist med hjem:

  • Mere nærvær i hverdagen og tilstedeværelse i din krop
  • Øget energi og forebyggelse af udmattelse
  • Holder dig funktionel og arbejdsdygtig selv under stressede situationer
  • Opfrisker din krop og dit sind
  • Hjælper dig til at se nye løsningsmodeller til problemer
  • Trigger din kreativitet og innovation
  • Opmuntrer dig til et bedre teamwork
  • Enkle redskaber til at bruge din krop til at formidle budskaber i små eller større forsamlinger

Ved at kombinere vores krops bevidsthed med kreativitet fremstår vi mere autentiske, afslappede og troværdige i vores møde og kommunikation med andre. Vi lærer at indtage et rum med en naturlighed og en åbenhed i os selv.

Det får virksomheden ud af kurset:

  • Medarbejdere med mere overskud og energi i deres hverdag
  • Medarbejdere med nye redskaber til at forebygge træthed, arbejdsskader og stress
  • Et øget kreativ bevidsthed og nyskabende tankegang på arbejdspladsen og en mere helheldsorienteret tænkning
  • Medarbejdere med nye redskaber til at indgå i teamwork på tværs af diversitet på arbejdspladsen
  • Medarbejder med nye evner til at være mere lyttende og respekterende overfor deres kollegaer
  • Et forbedret samarbejde
  • Medarbejdere med nye redskaber til at være mere kraftfuld, overbevisende og troværdig i deres kommunikation

Antal:
Det ideelle antal kursister er 4-5 deltagere

Sted:
Det endelige sted vil blive annonceret i forbindelse med et konkret kursus, men kan finde sted i hele landet.

Pris:
Kontakt mig gerne, såfremt du/I ønsker et tilbud og evt. også en tilpasset workshop til lige netop jeres organisation og behov.

Om mig

DSC_1008Her kan du læse om, hvad der førte mig til at blive osteopat og om mine uddannelser som henholdsvis osteopat, i Sensorisk Teater og som Council Guide.

BAGGRUND

At jeg i sin tid valgte osteopatien som levevej, er ikke en tilfældighed. Jeg har nemlig altid været både fascineret og optaget af, hvordan man i medicinens og videnskabens verden kan inkludere en egen forståelse for, hvordan kroppen fungerer. Måske fordi jeg som teenager i Indonesien oplevede, hvor stor en effekt osteopatien havde på min egen krop. Dengang led jeg af astma og gik regelmæssigt hos en osteopat, der med fokus på min kropsbevidsthed kunne hjælpe mig med en række gener affødt af min astma.

En bedre kropsbevidsthed kan medføre, at vi aktiverer kroppens sanser i vores dagligdag og i vores træning. Kropsbevidstheden kan handle om mange ting. For eksempel kan det være en forståelse for kroppens hukommelse af gamle skader, eller det kan være det faktum, at alle dele af kroppen hænger sammen, selvom den aktuelle problematik er isoleret til et område, fx lænden. Gennem en holistisk kropsbevidsthed kan vi få en mere hensigtsmæssig måde til ”at have det bedre” og til ”at være i bedre kontrol” over vores egen krop.

Jeg har været osteopat siden 1994, men min nysgerrighed på faget gør, at jeg til stadighed bliver ved med at videreuddanne mig.

I 1997 var jeg med til at etablere Dansk Osteopat Forening. Bl.a. fordi jeg sætter pris på faglig udvikling og på sparring med mine kollegaer i Danmark. Men også fordi osteopati er forholdsvis nyt i Danmark, og derfor fortjener et fagligt forum.

UDDANNELSE / OSTEOPAT

Osteopati er en fire årig uddannelse, og da jeg i sin tid valgte at læse til osteopat, var det ikke muligt at tage uddannelsen i Danmark. Derfor har jeg taget uddannelsen i London på British College of Naturopathy and Osteopathy, hvorfra jeg blev osteopat i 1994.

Efter uddannelsen i England arbejdede jeg to år i New Zealand.

Fra 2017 – 2019: En to årig videreudannelse med fokus på kvinders helbred. Women’s Health, Molinari Institute of Health, London.

Behandling

De osteopatiske teknikker omfatter alt fra blide tryk og stræk af dine led og muskler, til specifikke manipulationer, udspænding og dybere tryk af muskler, bindevæv og sener.

Patienten inddrages aktivt i hele processen således, at kropsbevidstheden øges og patienten får lettere ved at fastholde forbedringerne og dermed forebygge senere skavanker.

Forløbet i en osteopatisk behandling:

Under den første konsultation afdækkes patientens problem og på baggrund af en grundig samtale om blandt andet livsstil og fysiske formåen, samt en klinisk undersøgelse, stilles en diagnose. Eventuelle røntgenbilleder, scanningsresultater eller andre undersøgelser vil ligeledes blive inddraget inden en diagnose stilles.

Dernæst vil osteopaten foretage en behandling og det typiske behandlingsforløb vil strække sig over tre til otte gange.

Hvis osteopaten i sin undersøgelse finder symptomer eller skavanker der ikke kan behandles af en osteopat, vil denne altid henvise patienten tilbage til egen læge.

osteopati

HVAD ER OSTEOPATI?

Osteopati er en diagnose- og behandlingsmetode, hvor målet et at genskabe kroppens naturlige balance. Udgangspunktet er holistisk, dvs. mennesket og kroppen opleves som én sammenhængende organisme. Osteopaten bruger sin viden om kroppens opbygning til at finde ud af, hvor årsagen til problemet ligger – og behandler efterfølgende. Konkret gøres det ved at identificere ubalancer mellem knogler, muskler, bindevæv, indre organer, nervesystem og kredsløb. Og det pudsige er, at ofte ligger årsagen til symptomerne ikke der, hvor smerten konkret mærkes. Osteopati kaldes også manuel medicin, fordi osteopaten bruger sine hænder til at undersøge og lindre smerter og fjerne de blokeringer, der forstyrrer din krop og nedsætter din bevægelighed.
De osteopatiske teknikker omfatter alt fra blide tryk og stræk af dine led og muskler, til specifikke manipulationer, udspænding og dybe tryk på muskler, bindevæv og sener. Du inddrages aktivt i hele processen så kropsbevidstheden øges, og du får lettere ved at fastholde forbedringerne og dermed forebygge senere skavanker.
Osteopati er medicinsk videnskab og uddannelsen er baseret på traditionelle medicinske fag som anatomi, neurologi, fysiologi, biomekanik, embryologi og patologi. Osteopati er en effektiv og sikkert diagnose- og behandlingsmetode, som benytter sig af manuelle teknikker, for at kroppen kan fungere optimalt. Det er effektivt ved såvel akutte problemer som skader og gener, der er opstået gennem længere tid.
 

Du bliver behandlet ud fra tre grundlæggende principper:
 
• Din krop er en helhed og skal betragtes og behandles som sådan

• Din krop kan, under de rigtige betingelser, hele/helbrede sig selv

• Din krops struktur og funktion er gensidigt afhængig af hinanden.
 
Osteopaten opfatter kroppen dynamisk og ud fra at alle områder i kroppen hænger sammen. Et symptom fra en bestemt del af kroppen skyldes ikke nødvendigvis et problem i det pågældende område. Osteopaten betragter, hvordan forskellige dele af kroppen – knogler, led, bindevæv, muskler, kraniet og organer hænger sammen.