Her kan du læse om, hvad nogle af mine kursister mener og tænker om mine kurser foredrag.
Christina Stougaard Hansen:
”Jeg har flere gange deltaget i Micalas workshops om kropsbevidsthed. Det er hver gang en vidunderlig oplevelse, hvor jeg går derfra fuldt til stede i min krop. På Micalas workshop lærer jeg at være i direkte kontakt med alt, hvad jeg er, og det er en gave hver gang at opleve nye dele af sig selv. Jeg vil anbefale Micala til alle, som ønsker at arbejde med at mærke livsenergien i sig selv og forstå sin egen krop og følelser på et dybere plan.”
Anonym:
”Det, jeg tog med mig fra Micala og Simones workshop om kropsbevidsthed, er noget om den måde hvorpå vi mennesker kommer ind i hinandens private rum. Når vi træffer et andet menneske, reagerer vores sanser, inden vi bliver bevidst. Vi kan registrere varme uden nogen form for kontakt og med lukkede øjne! Den behagelige afstand mellem os som individer hænger umiddelbart sammen med vores synsfelt. Men man kan også harmonisere stemmer eller vokale lyde igennem kropsvibrationer. Jeg er folkeskolelærer og interagerer gennemsnitligt med ca. 100 mennesker om dagen. Efter workshoppen er mine sanser mere vågne. Jeg kan efter kurset bedre forstå, hvorfor nogle træf imellem mennesker kan virke som en ”aggression”. Jeg forsøger at respektere folks private rum. Og ja, det påvirker i den grad kommunikationen.”