Hvordan foregår behandlingen?

Under den første konsultation afdækkes dit problem og der stilles en diagnose. Det sker på baggrund af en grundig samtale om blandt andet livsstil, din fysiske formåen samt en klinisk undersøgelse af din krop. Eventuelle røntgenbilleder, scanningsresultater eller andre undersøgelser vil ligeledes blive inddraget inden en diagnose stilles. Dernæst vil et typisk behandlingsforløb strække sig over tre til otte gange. Hvis der i den indledende undersøgelse findes symptomer eller skavanker, der ikke kan behandles, henvises du til egen læge eller anden specialist.

Den indledende konsultation vil typisk vare 1 time, Her stiller jeg diagnosen og foreslår en behandlingsplan; og vil typisk også påbegynde den første behandling med råd og vejledning om problematikken. En behandlingsplan kan strække sig over minimum 3-8 behandlinger af en 1/2 times varighed. Behandlingerne vil typisk forgå med en uges mellemrum, og du vil sandsynligvis få nogle hjemmeøvelser med hjem, den første gang vi mødes.

Som en del af den indledende konsultation vil det også blive afklaret, om din tilstand vil reagere positivt på osteopatisk behandling. Er dette ikke tilfældet, vil du blive henvist til egen læge eller anden specialist.